Med to afdelinger i Danmark og en i Letland har East Metal Trade behov for at gøre deres fakturahåndtering elektronisk.Valget faldt på Palette som med integration til over 50 forskelige ERP systemer også havde en integration til XAL. Da Document People leverer elektronisk fakturahåndtering som cloud løsning, betyder det at brugerne kan godkende fakturaer uanset hvor de befinder sig i Danmark eller Letland. Da Palette hos East Metal Trade skal sættes op med automatisk match af indkøbsordrer er det  dog kun omkostningsfakturaer samt eventuelle fakturaer der ikke passer på indkøbet som brugerne skal godkende manuelt, resten klares automatisk.

Læs mere om elektronisk fakturahåndtering her

 

Kort om East Metal Trade

East Metal leverer stålkomponenter af høj kvalitet til mange krævende kunder. Kombinationen af effektiv projektledelse i det danske hovedkvarter samt produktion i både Danmark og Letland, betyder at de har fjernet de ulemper, mange forbinder med outsourcing.
Flere af kunderne har tidligere selv produceret stålkomponenter til deres egne produkter. Ved at outsource produktionen af komponenter samt delkomponenter, har kunderne stor kapacitet uden faste omkostninger og pengebindinger, som normalt er forbundet med at producere selv i brancher, hvor det ofte er umuligt at producere til lager i perioder med overskudskapacitet.

East Metal har et godt samarbejde med flere af de store vindmølleproducenter om produktion og levering af de stålkomponenter, de tidligere selv producerede. Ved at outsource produktionen til East Metal Trade har vindmølleproducenterne opnået lavere faste omkostninger og større fleksibilitet.

www.eastmetal.dk